GoPro HERO 5 black & GoPro Hero 5 Session

GoPro er hvad de fleste tænker på når de hører ordet action cam, og hos mange er GoPro det eneste brand de kan sætte navn på indenfor action kamera kategorien. Markedet for action cams er dog i rivende udvikling, og konkurrencen bliver større og større, men med GoPro’s 5 serie i rækken af kameraer forsøger de at sætte yderligere afstand til konkurrencen. GoPro Hero 5 har således lancere to kameraer i deres 5. serie, som er henholdsvis HERO 5 black og HERO 5 session. HERO 5 black er det traditionelle action cam som de fleste kender GoPro, hvorimod HERO 5 session er en mindre og mere kompakt udgave af action kameraet. Nedenfor gennemgår vi disse nye funktioner mere detaljeret, samt hvad de kan betyde for din skiferie. Derudover har vi nederst her på siden opsat en let og overskuelig sammenligning af GoPro HERO 5 og HERO 4, så du kan vurdere hvad der er det bedste valg for dig, samt hvor du kan købe dit næste GoPro HERO med prisgaranti.

Står du og skal købe dig dit næste GoPro HERO kamera, så kig forbi Blacksnow. De tilbyder nemlig prisgaranti på alle deres GoPro modeller, hvilket sikrer dig den bedste pris. Vælg mellem følgende modeller:

GoPro HERO 5 Black

GoPro HERO 5 Black

GoPro HERO 5 Session

GoPro HERO 5 Session

GoPro HERO 4 Black

GoPro HERO 4 Black

GoPro HERO 5 Black

GoPro’s nye flagskib kommer naturligvis med nogle nye fede features som differentierer HERO 5 fra den forgængere. I HERO 5 har man således bl.a. tilføjet billede stabilisering, stemmekontrol, vandtæthed, samt vindstøjsreduktion, som nogle af de mest markante ting. GoPro Hero 5 er for folk der skal have det bedste af det bedste, hvilket de får med Go Pro’s nye Hero 5 action kamera.

GoPro Hero 5 Session

Hero5 Session er et lille kompakt actionkamera, der fanger de mest ekstreme øjeblikke, selv om Hero 5 session er lillebroren til Hero 5 black, er der ikke gået kompromis med kvaliteten. Hero 5 session skyder knivskarpe 4K-videoer, så du får livlige videoer i topkvalitet. Go Pro Hero 5 er for dem der ønsker et kompakt action kamera, hvor kvaliteten er helt i top!

HERO 5 – Billedstabilisering

GoPro HERO 5 Black og session har begge fået tilføjet en funktion som stabiliserer billedet på de videoer du skyder, og gør dermed hele oplevelsen af at gense videoerne mere levende, og giver en bedre følelse af tilstedeværelse. Denne feature er specielt velegnet til skiferien da den eliminerer de ærgerlige rystelser der kan komme i ens videoer når man suser ned af pisterne.

HERO 5 – Stemmekontrol

Begge nye kameraer er udstyret med stemmekontrol som skal sikre at du aldrig mere går glip af det perfekte billede. Det kan således styres på 7 forskellige sprog, men dansk er desværre ikke blandt disse. Kameraet kommer med 10 forskellige kommandoer programmeret så man blot ved at tale til sit kamera, kan beordre det til at tage et billede eller optage en video og meget mere.

GoPro Hero 5 black- Simpel Touch display

Det nye GoPro Hero 5 black er udstyret med en touch display der gør nemt og hurtigt at se dine videoer eller redigere i dem. Med det nye touch display er det også blevet nemmere, at indstille GoPro korrekt, da du kan se hvilke indflydelse en indstilling har direkte på touch displayet.

Nem adgang og deling med GoPro plus

Med et GoPro Plus abonnement kan du nemt få adgang og dele dine film og billeder du har taget med dit GoPro Hero 5, hvor som helst og når som helst. Du kan nemt uploade film og billeder til din smartphone, tablet eller til ”The Cloud” så du hurtigt og nemt kan redigere eller dele din optagelser.

HERO 5 – Vandtæt

Som noget nyt er HERO 5 Black og HERO 5 Session begge vandtæt ned til 10m, og det er direkte fra pakken. Du er således fri for at skulle bruge et ”housing” som man skulle tidligere. Dette er også en fantastisk nyhed for de ski-gale, da du ikke skal være bekymret for om dit kamera kan tåle en tur i sneen. Derudover gør det at kameraet er frit, også at du kan få nogle bedre lydoplevelser til dine videoer.

HERO 5 – Vindstøjsreduktion

Det sidste de har forsøgt at forbedre ved den nye udgave af GoPro HERO er, at de forsøger at minimere støjen fra vind hvis man enten befinder sig et sted med meget blæst, eller er i bevægelse hvilket også kan påvirke lyden i dine videoer. På dette område har de gjort forbedringer, og det er ligeledes noget som kan forbedre dine skud fra skiferien. Således kan du med HERO 5 forvente at opleve en meget bedre lydkvalitet når du suser ned af pisterne, og har mulighed for at høre eventuelle samtaler med vennerne, eller de mere pinlige skrig hvis du eller din ven mister kontrollen over sine ski.

GoPro HERO 5 Black vs. HERO 4 Black

Allerede ved første øjekast kan man se at GoPro’s HERO 5 Black har fået et facelift fra dens forgænger HERO 4 Black. HERO 5 Black har således fået et vandtæt og mere robust ydre, og har ligeledes fået et matsort finish, så ved første øjekast er man ikke i tvivl om at her er tale om et nyt kamera i rækken af den populære HERO Black serie. For at lave det nye HERO 5 Black har man fra GoPro’s side været nødsaget til at gå på kompromis med størrelsen, og det er således vokset ca. 2mm på hvert led. Dette er dog ikke en mærkbar forskel, og det er i den grad det værd for at få et kamera som nu er vandtæt uden at skulle indsættes i et cover først. Vægtmæssigt er det nye HERO 5 Black også gået en lille smule op, og HERO 5 Black vejer således 29 gram mere end HERO 4 Black. Igen skal man dog have i mente at det nye HERO 5 er vandtæt fra standard, og således er det faktisk 35 gram lettere end HERO 4 Black når det er monteret i det vandtætte cover.

GoPro HERO 5 Black
"HERO5 Black"

Når det kommer til billede- og video kvalitet i forhold til opløsning, fps samt megapixel er der ved HERO 5 Black ikke sket noget nyt, og kvaliteten er således den samme som for HERO 4 Black. Både HERO 5- og HERO 4 Black kan således præstere en 4K opløsning med 30fps, og de tilbyder ligeledes begge et 12 MP kamera. Begge HERO Black udgaverne kan også præstere 30 billeder pr. sek. med deres timelapse funktion, og begge kommer med indbygget WiFi og bluetooth. Således er det ikke billede- og videokvaliteten alene der bør afgøre om man skal investere i det ny GoPro HERO 5 Black.

Som noget nyt kommer HERO 5 Black med en touch screen hvilket ellers kun var indbygget på den tidligere HERO 4 Sliver. Derudover er det nye HERO 5 Black også vandtæt ned til 10m som standard, hvorimod HERO 4 Black skal bruge et cover for at have denne funktion. HERO 5 er ligeledes kompatibelt med en lang række covere, så det er muligt at gøre det vandtæt ned til hele 40m. Når vi skriver at HERO 5 ikke har noget nyt at tilbyde i forhold til videokvaliteten er det ikke helt korrekt. Som nye features i HERO 5 Black har GoPro tilføjet videostabilisering samt vindstøjsreduktions teknologi, som er med til at give en bedre helhedsoplevelse af de videoer man skyder.

GoPro HERO 4 Black
"HERO4 Black"

I HERO 5 Black har man også tilføjet en stemmekontrolsfunktion samt et dual mic system som begge er en opgradering fra HERO 4 Black. Med stemmekontrolsfunktionen er tanken at man aldrig igen skal gå glip af “the moment” fordi du ikke lige kunne få fat i dit kamera. Dual Mic systemet er ligeledes en opgradering fra HERO 4 Black, og her får du således 3 mikrofoner som kombinerer den bedste lyd fra alle tre for at give dig den bedste lyd oplevelse på alle dine videoer. Det at du i større grad kan anvende HERO 5 Black uden cover gør ligeledes at du vil opleve bedre lydkvalitet på mange af dine optagelser.

Vores klare anbefaling vil således være at investere i en HERO 5 Black hvis du er på udkig efter det bedste GoPro. Mange af de nye funktioner gør HERO 5 mere alsidigt og brugervenligt, og det er vores overbevisning at de nye features er noget du vil blive glad for når først du ser de lækre skud og drømmer dig tilbage til uforglemmelige oplevelser. Så skal du forevige dine bedste minder, så gør det med stil med det nye GoPro HERO 5 Black.

GoPro HERO 5 Session vs. HERO 4 Session

HERO 5 Session og HERO 4 Session ligner hinanden til forveksling, så designmæssigt er der ikke noget revolutionerende ved HERO 5 frem for HERO 4 i Session linjen, og vægt samt størrelse er den samme. Derimod har GoPro med deres HERO 5 Session lavet nogle klare forbedringer i forhold til billed- og video kvalitet som kan gøre forskellen når du skal ud og skyde din næste action oplevelse på ski. Hvor HERO 4 Session højest kunne præstere en opløsning på 1440p med 30fps, kan det nye HERO 5 Session skyde 4K videoer med 30fps. Således kan HERO 5 Session for sammenligningens skyld, levere hele 60fps ved en opløsning på 1440p som bekendt var den bedste opløsning HERO 4 Session kunne tilbyde. Derudover har GoPro ved deres HERO 5 Session tilføjet 2 MP mere til deres billedkvalitet så du således kan tage billeder med 10 MP frem for de tidligere 8 MP.

GoPro HERO 5 Session
"HERO5 Session"
GoPro HERO 4 Session
"HERO4 Session"

HERO Session 5 har også fået en opgradering når det kommer til timelaps billeder, hvor HERO 5 Session tager hele 3x så mange billeder pr. sekund som dens forgænger. GoPro har ligeledes i deres HERO 5 Session, tilføjet de nye features fra deres 5. generation som både omfatter stemmekontrol samt videostabilisering, hvilket ligeledes er nogle ret anvendelige egenskaber på pisterne. Vandtætheden som er en af de store nyheder ved HERO 5 Black udgaven er således ikke en udvikling som gør Session udgaven unik, da vandtæthed er en standard feature ved HERO 4 Session såvel som HERO 5 Session.

Alt i alt kan man sige at det område hvorpå HERO 5 Session forbedrer sig fra sin forgænger er på video- og billed kvaliteten, hvorimod det for HERO 5 Black mere er på de nye egenskaber man bemærker udviklingen. Således er den klare anbefaling fra vores side, at hvis du skal købe et HERO Session, bør du gå med HERO 5 Session og opleve den forbedret kvalitet.

[go_pricing id=”c1-3inhost”]

GoPro tilbehør

Har du anskaffet dig et GoPro HERO action kamera, eller overvejer du?. Så er der mere du bør overveje end blot hvilken model du skal vælge, men også hvorvidt du har brug for noget af alt det tilbehør som GoPro har at tilbyde. Der er et hav af ekstraudstyr til GoPro’s kameraer alt efter hvilken situation og sammenhæng du skal bruge kameraet. Vælger du en af de ældre modeller skal du bl.a. være opmærksom på at de fleste af dem ikke er vandtætte fra starten, men skal have en cover inden du udsætter dit kamera for fugt. Derudover er der en lang række andet tilbehør til alverdens situationer som du kan overveje at anskaffe dig, og vi vil med følgende guide præsentere dig for noget af det mest populære GoPro tilbehør.

GoPro stang

Når man snakker om tilbehør til GoPro er der mange som refererer til et af de mest populære tilbehør som en stang, men en af de mere populære stænger går under det korrekte navn “The Handler”. Der er mere tale om et lille håndtag end en egentlig stang, men med dette tilbehør får du et bedre og naturligt greb om dit GoPro HERO som bidrager til bedre videoer og billeder. Håndtaget har en god flydeevne som gør det ideelt hvis det anvendes i nærheden af vand. Har man et HERO Session ville man med fordel også kunne kigge efter “Floaty” hvis man er bekymret for at anvende sit GoPro i nærheden af vand. “Floaty” er et lille cover med god flydeevne man kan putte sit HERO Session i.

“The Handler” er kompatibel med alle GoPro kameraer

GoPro The Handler
"The Handler"

GoPro cover

Som tidligere nævnt kan du få masser af fedt tilbehør til når du befinder dig i nærheden af vand og fugt med dit GoPro, men inden du slår dig løs skal du sikre dig at din model er vandtæt. HERO 5 Black samt de to Session modeller er alle vandtætte, men har du dig et GoPro HERO 4 Black, Silver eller HERO 3, så er de ikke vandtætte, og du bør derfor anskaffe dig et cover som gør det vandtæt. Du kan også anskaffe dig et cover til HERO 5 Black som gør det vandtæt til mere end de oprindelige 10m. Inden du investerer i et cover til HERO 4 og HERO 3, bør du undersøge om det kamera du overvejer at anskaffe dig, kommer med et sådan cover, for det er inkluderet i rigtig mange pakker man kan købe rund omkring på nettet og i butikker.

Der er lavet covers til HERO 5 som kan gøre dem vandtætte ned til 40m.

GoPro HERO cover
"HERO 4/3 cover"

GoPro selfie stick

GoPro selfie stick
"3-Way Mount"

Selfie stick er efterhånden blevet et udskældt ord, og er hos mange noget der bliver set skævt til. Når det kommer til GoPro er en selfie stick dog det redskab der kan give det sidste til at skyde det perfekte billede eller den perfekte video. Selfie sticks eller teleskop stænger fåes i forskellige farver og udgaver. En klar anbefaling fra SnowGO er således en “3-way” mount, og årsagen til at denne mount er lidt federe end de andre er, at den kommer med tre forskellige funktioner, samlet i et værktøj. “3-way” kan således anvendes som et traditionelt håndtag på samme vis som “The handler”, men den kan også foldes ud og anvendes som en teleskopstang, som ovenikøbet kan justeres på midten så du kan skyde billeder og videoer fra den helt rigtige vinkel. Slutteligt er der også udfoldelige fødder i bunden som gør at den kan bruge som tripod.

“3-way” er kompatibel med alle GoPro kameraer.

GoPro chest mount

GoPro Chest Mount
"Chest Mount"

GoPro’s chest mount er en sele som du spænder om overkroppen. I denne sele kan du så fastspænde dit GoPro kamera, og kan således skyde nogle fede billeder fra dit perspektiv, samtidig med at du har begge hænder fri. Sele kan også fåes i en udgave som kan spændes på skulderen frem for midt på brystet. Med et GoPro chest mount opnår man videoer fra en noget alternativ vinkel end hvad man er vant til at se på private optagelser, men da det er spændt fast til overkroppen kan det give nogle fede effekter på pisterne da det følger overkroppens bevægelser fra side til side. GoPro chest mount fåes også i en børneudgave så du nu kan forevige de mindstes debut på ski, cykel eller hvad end de kaster sig ud i. Er du typen der vil forevige ALT, så fåes der også nu en GoPro hundesele som du kan spænde om din firbenede ven, og se verdenen fra deres perspektiv.

“Chesty” er kompatibel med alle GoPro kameraer.

GoPro Remote

GoPro’s remote er en fjernbetjening til dit GoPro, og i første omgang kan man tænke “hvad skal jeg dog med en fjernbetjening“, men når du er på ski eller andet, og har dit GoPro monteret på hjelmen eller skiene, og samtidig har handsker på, så kan det være meget praktisk med en fjernbetjening til at betjene kameraet. Hvis du har, eller over vejer at anskaffe dig et HERO 5, skal du være opmærksom på at det har stemmekontrol, og du bør således overveje om en fjernbetjening er overflødig.

GoPro’s Remote er kompatibel med alle GoPro kameraer ned til og med 3. generation.

GoPro Remote
"HERO Remote"

GoPro sugekop

GoPro’s sugekop er et fedt tilbehør til dig der er på farten, og vil dokumentere dine oplevelser. Det er en lille mount som ved hjælp af en sugekop, kan sættes fast på et utal af overflader som bl.a. bilen, surfboardet, skiene, snowboardet og meget mere. På skiferien er det et fedt tilbehør hvor du kan skyde videoer helt nede i pistehøjde, og fornemme sneen som sprøjter ind over. Du kan således selv vælge om du vil pege kameraet mod dig selv, eller ud over de omgivelser du kaster dig ud i.

Sugekoppen er kompatibel med alle GoPro kameraer.

GoPro Sugekop
"HERO Sugekop"

GoPro mounts

GoPro Mounts
"HERO Mounts"

GoPro’s mounts er måske noget af det mest alsidige tilbehør til GoPro’s kameraer. De kan købes i en pakke med forskellige former, og består af små beslag med en klæbende underside som har industriel styrke. Disse kan således monteres på næsten alle tænkelige flader, og er således ideelle til hjelmkameraer samt montering på ski, snowboard og meget mere. Når du anvender disse mounts skal du være opmærksom på overfladen de skal anvendes på. Skal de anvendes som hjelm mount vil det således højest sandsynligt være den kurvede mount du skal anvende, og dette bør du sikre dig inden du sætter det fast.

Klistre mounts er kompatibel med alle GoPro kameraer.

GoPro Straps

GoPro Straps
"HERO Straps"

GoPro’s Strap er et alsidigt værktøj som kan bruges i mange sammenhænge. Det er således et velcro mount som kan spændes om armen, håndleddet eller benet, og hjælpe med at skyde unikke videoer, med begge hænder fri. Denne mount kan anvendes i vand, så du skal således ikke være nervøs for at anvende den på skiferien hvor den bliver udsat for sne. Alsidigheden er en lækker feature, og du kan opnå nogle ret fede billeder ved at spænde dette mount rundt om dine skistøvler når du er på skiferie. Du skal bare huske at sætte det på ydersiden af dit forreste ben hvis du skal ud og give den gas på snowboard.

“The Strap” er kompatibel med alle GoPro kameraer.

En venlig påmindelse

Det meste tilbehør til GoPro er universalt, men du bør dog altid være opmærksom på og dette også er gældende for det produkt du er ved at købe.

Hvis du ikke allerede har anskaffet dig et GoPro kamera bør du inden du køber tilbehør, sikre dig hvilket tilbehør der medfølger til det kamera du overvejer at købe. Nogle forhandlere kan således have tilbud og kampagner hvor du får tilbehør med i købet, og dette bør du sikre dig inden du shopper GoPro tilbehør.