Derfor er snowboard populært
Ski har i mange år været meget populært. Men snowboard er måske ved at komme op på siden af ski. Der er i hvert fald mange, især yngre mennesker, der vælger at stille sig op på snowboardet i stedet for at spænde skiene under fødderne.
Her kigger vi nærmere på nogle af grundene til, hvorfor snowboardet er blevet så populært inden for de sidste par år, og hvorfor du måske også selv bør hoppe på et snowboard i den nærmeste fremtid.
Det eneste rigtige alternativ til ski
For det første er det jo det eneste rigtige alternativ til at stå på ski, hvis du ikke er glad for at stille dig op på de to brædder. Der er mange, der er kommet til skade på ski gennem tiden, og har du selv erfaring med det, kan det være, at du søger at prøve noget andet.
Hvis det ikke ligefrem skal være kælk, er der som udgangspunkt kun snowboard tilbage. Og måske er det lykken for dig at komme op på det ene bræt i stedet for at have de to under fødderne.
Mange skateboardere finder vejen til snowboard
Så må vi heller ikke glemme, at der er mange tidligere eller nuværende skateboardere, der vælger snowboardet frem for skiene, da de er mere vant til at stå på et board, og så ligger snowboardet meget naturligt til dem. De kan jo nærmest finde ud af at stå på det med det samme.
Så har du tidligere erfaring med at stå på et skateboard, kan det være, at du vil finde det utroligt nemt, når du først kommer op på et snowboard. Ligheden er slående, og selvom du lige skal vænne dig til, at dine fødder er spændt fast og ikke så frie, som på et skateboard, minder det meget om hinanden.
Ikke lige så hårdt for dine knæ
Sidst, men ikke mindst, så er der også mange, der mener, at det ikke er nær så hårdt for knæene at komme op på et snowboard i stedet for at stå på ski. Så vil du gerne være god mod dine knæ, eller har du problemer med knæene i forvejen, kan det jo være en mulighed at vælge et snowboard i stedet.
Mest af alt handler det jo om at vælge det, der er sjovest for dig. Men har du aldrig prøvet et snowboard før, er det måske på tide at give det et skud.